FV-2017-135: Toiletterne på Hovedbanegården-sagen
| Instans | Faglig Voldgift |
|---|---|
| Afsagt | 2020-09-29 |
| Opmand | Lene Pagter Kristensen |
| Fagforening | Fagligt Fælles Forbund |
| Arbejdsgiverorg. | Dansk Erhverv Arbejdsgiver |
| Virksomhed | Toves Rengøring A/S |
| Overenskomst | Serviceoverenskomsten |
| Sagstype | Arbejdsgiverbrud |
Udfald: Arbejdsgiver medhold
Resumé
Sagen angik dels fortolkningen af Serviceoverenskomstens § 7, stk. 3, om patruljetillæg, dels om et konkret medlem, A, … (fortsættes)
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om overenskomstens § 7, stk. 3, om patruljetillæg skal forstås således, at der skal betales tillæg, når en medarbejder med mobil rengøringsvogn kører mellem flere arbejdssteder på samme vagt.
Udfald
Frifindelse for anerkendelsespåstanden — klager løftede ikke bevisbyrden for den påståede fortolkning af patruljetjeneste-begrebet.
Analyse
Opmanden lagde afgørende vægt på, at overenskomsten ikke selv definerer patruljetjeneste, og at den historiske 1971-definition ikke i sig selv er tilstrækkelig, hvilket begge parter var enige om. Klagers stærkeste argument — at praksis hos bl.a.
Løn- og pensionskrav
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om A har været berettiget til patruljetillæg for det arbejde, hun udførte som rengøringsassistent i Toves Rengøring A/S.
Udfald
Krav om patruljetillæg for A afvist, da det ikke var godtgjort, at hendes arbejde udgjorde patruljetjeneste.
Analyse
Da det ikke kunne fastslås, hvad patruljetjeneste indebar efter overenskomsten, kunne det heller ikke lægges til grund, at As konkrete arbejde opfyldte betingelserne. Klagers argument om, at bevisførelsen viste, at A udførte patruljetjeneste, blev afvist som en konsekvens af, at selve begrebet ikke kunne fastlægges til klagers fordel.
Løn- og pensionskrav
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om A har krav på at få honoreret transporttid som arbejdstid, herunder transport mellem virksomhedens adresse og kunder samt mellem de enkelte kunder.
Udfald
Krav om honorering af transporttid afvist — dels fordi brug af firmabil ikke var krævet af arbejdsgiveren, dels fordi løntabet ved transport mellem kunder ikke kunne opgøres.
Analyse
Opmanden lagde afgørende vægt på Hs forklaring om, at brug af firmabil var frivillig, og at ansatte, der valgte egen bil, kunne køre direkte til og fra kunderne, hvilket understøttedes af personalehåndbogen og flere vidner. Klagers argument om, at hele transporten var »krævet« af arbejdsgiveren, blev derfor afvist for så vidt angik strækningen mellem virksomheden og første/sidste kunde.
Juridiske begreber
- overenskomstfortolkning
- bevisbyrde
- administrativ praksis
- arbejdstidsbegrebet
Behandlet i vidensbasen
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.