AR-2020-1759: De fyrede tillidsmandskandidater
| Instans | Arbejdsretten |
|---|---|
| Afsagt | 2021-03-18 |
| Opmand | Oliver Talevski |
| Fagforening | Fagligt Fælles Forbund |
| Arbejdsgiverorg. | DIO III |
| Virksomhed | N.B.S. (New Building Services) ApS |
| Overenskomst | Bygge- og anlægsoverenskomsten |
| Sagstype | Arbejdsgiverbrud |
Udfald: Delvist medhold
Bod: 250.000 kr.
Resumé
Sagen angik, om en virksomheds opsigelse af to medarbejdere, der stillede op som tillidsrepræsentantkandidater, var organisationsfjendtlig, om opsigelsen tillige udgjorde en overenskomststridig lockout med krav … (fortsættes)
Andet
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Arbejdsretten er afskåret fra at behandle klagers påstande om overenskomststridig lockout og kollektiv afskedigelse, fordi der ikke var afholdt fællesmøde herom straks efter opsigelsen.
Udfald
Afvisningspåstanden blev ikke taget til følge — sagen kunne behandles af Arbejdsretten
Analyse
Retten fremhævede, at den korte frist for fællesmøde ved arbejdsstandsninger skal ses i lyset af, at det er ønskeligt at begrænse arbejdsstandsninger, og at bestemmelsen derfor ikke har til formål at afskære domstolsprøvelse (»bestemmelserne hverken efter deres ordlyd eller formål giver grundlag for at fastslå, at Arbejdsretten er afskåret«). Indklagedes argument om, at klager var definitivt afskåret pga.
Afskedigelse
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om N.B.S.' opsigelse den 13. december 2020 af A og B var en organisationsfjendtlig handling i strid med Hovedaftalens § 1.
Udfald
Organisationsfjendtlig handling — medhold til klager
Analyse
Bevisbyrden for, at opsigelsen var begrundet i kandidaturet til tillidsrepræsentantposten, påhvilede klager. Retten fandt bevisbyrden løftet på grundlag af G's kendskab til valget, den manglende angivelse af opsigelsesgrund i opsigelsesbrevene, F's udtalelser om »interne grunde« og mulig genansættelse, samt at CEM Estero's angivne utilfredshed med A's og B's arbejde »ikke [var] blevet nærmere belyst«.
Andet
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om opsigelsen af A og B tillige udgjorde en overenskomststridig lockout, der udløser krav om normalisering af arbejdet ved genansættelse og betaling af løn i mellemperioden.
Udfald
Ikke overenskomststridig lockout — virksomheden frifundet for krav om normalisering/genansættelse og løn
Analyse
Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at virksomheden ønskede at bringe ansættelsesforholdene definitivt til ophør, hvorfor lockout-kvalifikationen blev afvist, selv om opsigelsen ikke var driftsmæssigt begrundet (»Selv om opsigelsen ikke var driftsmæssigt begrundet, finder Arbejdsretten herefter, at den ikke kan anses for en overenskomststridig lockout«).
Andet
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om det subsidiære led i klagers første påstand — hvorefter opsigelsen udgjorde en overenskomststridig kollektiv afskedigelse — skulle tages under selvstændig pådømmelse.
Udfald
Det subsidiære led blev ikke taget under pådømmelse
Analyse
Retten fandt, at det subsidiære led hverken kunne begrunde et krav om normalisering af arbejdet eller løn i en opsigelsesperiode, da medarbejderne ikke havde krav på opsigelsesvarsel, og at det subsidiære led var udtømt af det allerede pådømte spørgsmål om organisationsfjendtlig handling.
Andet
Retligt spørgsmål
Sagen angår størrelsen af den bod, N.B.S. skal betale for den organisationsfjendtlige opsigelse af A og B.
Udfald
Bod på 250.000 kr. til Fagligt Fælles Forbund
Analyse
Retten fandt opsigelsen bodspådragende og fastsatte boden til 250.000 kr. »efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder overtrædelsens karakter«, uden at udspecificere de enkelte elementer i skønnet. Indklagedes anbringende om, at boden burde begrænses til 50.000 kr.
Juridiske begreber
- processuel formalitet
- fællesmøde
- domstolsprøvelse
- organisationsfjendtlig handling
- bevisbyrde
- foreningsfrihed
- lockout
- kamphensigt
- ledelsesretten
- påstandenes indbyrdes sammenhæng
- processuel økonomi
- bod
- skønsmæssig udmåling
- hovedaftalens § 1
Behandlet i vidensbasen
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.