De tre ældste projektledere — Ligebehandlingsnævnet 2014

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Lønmodtager medhold

Godtgørelse: 485.000 kr.

Resumé

Sagen angik, om Ligebehandlingsnævnet kunne behandle et krav om godtgørelse for aldersdiskrimination, selv om parterne havde indgået et forlig … (fortsættes)

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagers krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, selv om parterne havde indgået et forlig om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.

Princip

Et forlig om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b afskærer ikke

Generalisering

Et forligs generelle ordlyd kan ikke afskære et særskilt lovkrav

Analyse

Nævnet fastslog, at det havde kompetence til at behandle klagen over aldersdiskrimination. Det afgørende var, at arbejdsgiveren i korrespondancen havde angivet, at man »udelukkende ville forholde

Afgrænsning

Afgørelsen vedrører en konkret situation, hvor korrespondancen viste, at

Udfald

Ligebehandlingsnævnet havde kompetence til at behandle sagen.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klager blev afskediget i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, og om han derfor havde krav på godtgørelse.

Princip

Når en lønmodtager påviser faktiske omstændigheder, der giver

Generalisering

Påviste diskriminationsindikationer flytter bevisbyrden til

Analyse

Nævnet fandt, at afskedigelsen af de tre ældste projektledere inden for få dage udgjorde faktiske omstændigheder, der tydede på aldersdiskrimination. Det styrkede denne vurdering, at arbejdsgiveren

Afgrænsning

Afgørelsen bygger på en konkret kombination af, at de tre ældste projektledere blev afskediget tæt på hinanden, og at arbejdsgiveren ikke

Udfald

Afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, og klager blev tilkendt 485.000 kr. i godtgørelse.

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.