Skæg- og mødesagen — Ligebehandlingsnævnet 2015
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
En sælger gjorde gældende, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af religion … (fortsættes)
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagen om forskelsbehandling på grund af religion og etnisk oprindelse, når afgørelsen krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Udfald
Klagen om forskelsbehandling blev afvist, fordi den krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Analyse
Nævnet konstaterede, at der var uenighed om det centrale hændelsesforløb under mødet. Det var derfor ikke muligt at afgøre, om klageren var blevet forskelsbehandlet, alene på grundlag af det skriftlige materiale. Nævnet fremhævede, at »En afklaring heraf kræver parts- og vidneforklaringer«. Da sådan bevisførelse ikke kan ske for Ligebehandlingsnævnet, kunne nævnet ikke behandle sagen.
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet havde kompetence til at tage stilling til krav om godtgørelse for psykisk belastning samt krav om løntilgodehavende og feriepenge.
Udfald
Krav om godtgørelse for psykisk belastning samt krav om løntilgodehavende og feriepenge blev ikke behandlet, fordi de lå uden for nævnets kompetence.
Analyse
Nævnet afgrænsede sin kompetence til klager over forskelsbehandling på grund af religion og etnisk oprindelse på arbejdsmarkedet. Krav om godtgørelse for psykisk belastning samt krav om løn og feriepenge blev ikke behandlet som en del af diskriminationsklagen. Nævnet fastslog i stedet, at disse krav lå uden for nævnets kompetence. Der blev ikke foretaget en materiel vurdering af kravene eller deres berettigelse.
Juridiske begreber
- nævnets kompetence
- bevisførelse
- procesforudsætninger
- kompetenceafgrænsning
- specialiserede nævn
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.