FV-2021-40: Akkordpause-sagen
| Instans | Faglig Voldgift |
|---|---|
| Afsagt | 2021-06-22 |
| Opmand | Børge Dahl |
| Fagforening | Fagligt Fælles Forbund |
| Arbejdsgiverorg. | DI Dansk Byggeri/DIO III |
| Virksomhed | Store-Hedebyg Entreprise A/S |
| Overenskomst | Bygningsoverenskomsten |
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Arbejdsgiver medhold
Resumé
Sagen angik fire akkorddeltagere, der midlertidigt måtte flytte til timelønsarbejde på en anden plads, mens deres akkord afventede en forsinket … (fortsættes)
Løn- og pensionskrav
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om der var aftalt aflønning med akkordtimefortjenesten fra arbejdet i X for de fire svendes arbejde på pladsen Y i akkordstilstandsperioden.
Udfald
Ingen aftale om akkordtimefortjeneste for arbejdet på Y - klager fik ikke medhold
Analyse
Opmanden lagde afgørende vægt på, at de afgivne mundtlige forklaringer ikke gav grundlag for at fastslå en udtrykkelig aftale om akkordtimefortjeneste for arbejdet på Y, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte E's forklaring om, at akkordaflønning blev afvist. Klagers stærkeste argument - at D's note på timeindberetningen om betaling »jf.
Løn- og pensionskrav
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om de fire akkorddeltagere har krav på erstatning efter Hovedaftalens § 4, stk. 2, for et økonomisk tab som følge af den midlertidige afbrydelse af akkorden i X.
Udfald
Intet krav på erstatning efter Hovedaftalens § 4, stk. 2 - klager fik ikke medhold
Analyse
Opmanden fastslog, at der ikke forelå noget tab på selve akkordarbejdet, da denne blev fuldført og afregnet i overensstemmelse med svendenes egen opgørelse, og at spørgsmålet derfor alene angik et eventuelt tab i stilstandsperioden. Klagers argument om, at Hovedaftalens § 4, stk.
Juridiske begreber
- aftaleret
- passivitet
- bevisbyrde
- erstatningsret
- ledelsesretten
Behandlet i vidensbasen
- Aftaleretlig binding og ugyldighed i ansættelsesforhold
- Bevisbyrde i arbejdsretten
- Ledelsesretten og dens grænser
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.