Ph.d.-stipendiatens tilbagevenden — Ligebehandlingsnævnet 2015

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik, om et universitet havde forskelsbehandlet en indisk ph.d.-stipendiat ved at afskedige ham efter et længerevarende … (fortsættes)

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klager på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, således at arbejdsgiveren var forpligtet til at tage handicaprelaterede hensyn ved afskedigelsen.

Udfald

Ikke handicap i forskelsbehandlingslovens forstand — klager fik ikke medhold

Analyse

Nævnet lagde til grund, at klager havde en psykisk sygdom, som havde medført uarbejdsdygtighed og funktionsbegrænsninger. Det afgørende var imidlertid ikke alene sygdommens alvor, men om begrænsningen havde eller forventedes at få en lang varighed. Nævnet vurderede derfor varigheden efter en prognose, fordi afskedigelsestidspunktet lå relativt kort efter sygdommens begyndelse.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klager blev udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af race, national eller etnisk oprindelse i forbindelse med sine løn- og ansættelsesvilkår, samarbejdsforløbet eller afskedigelsen.

Udfald

Ingen påvist forskelsbehandling eller chikane på grund af race, national eller etnisk oprindelse — klager fik ikke medhold

Analyse

Nævnet vurderede, om klager havde påvist faktiske omstændigheder, der kunne skabe en formodning om forskelsbehandling eller chikane. Det fandt nævnet ikke. Klagen om løn- og ansættelsesvilkår indeholdt ikke oplysninger, der pegede på diskrimination på grund af race, national eller etnisk oprindelse. Samarbejdsproblemerne med vejlederen var heller ikke i klagerens samtidige klage knyttet til disse kriterier.

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet havde kompetence til at tage stilling til, om universitetet havde overtrådt sundhedslovgivningens regler om tavshedspligt og indhentelse af helbredsoplysninger samt universitetets egne interne regler.

Udfald

Nævnet havde ikke kompetence til at behandle spørgsmålene om sundhedslovgivning og interne regler

Analyse

Klager rejste spørgsmål om universitetets håndtering af helbredsoplysninger og om eventuelle overtrædelser af sundhedslovgivningen og interne regler. Nævnet afgrænsede sin kompetence til klager over forskelsbehandling på de relevante diskriminationsgrundlag. Det fandt derfor, at spørgsmål om tavshedspligt, indhentelse af helbredsoplysninger og interne regler ikke kunne behandles af nævnet.

Juridiske begreber

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.