Ph.d.-sygeforløbet — Ligebehandlingsnævnet 2015

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik, om et universitet havde forskelsbehandlet en indisk ph.d.-stipendiat ved at afskedige ham … (fortsættes)

Afskedigelse

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, fordi klager havde et handicap på afskedigelsestidspunktet.

Udfald

Afskedigelse på grund af handicap — ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Analyse

Nævnet lagde til grund, at klager havde været uarbejdsdygtig på grund af psykisk sygdom, men at funktionsnedsættelsen på afskedigelsestidspunktet endnu ikke havde varet så længe, at den kunne betegnes som langvarig. Da den faktiske varighed ikke var tilstrækkelig, vurderede nævnet sygdommens forventede varighed efter en prognose.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klager blev forskelsbehandlet eller chikaneret ved afskedigelsen eller det forudgående forløb på grund af race, national eller etnisk oprindelse.

Udfald

Forskelsbehandling og chikane på grund af race, national eller etnisk oprindelse — ikke godtgjort

Analyse

Nævnet fandt ikke, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling eller chikane på grund af race, national eller etnisk oprindelse. Ved vurderingen lagde nævnet vægt på, at klagen over løn- og ansættelsesvilkår ikke indeholdt oplysninger, der tydede på diskrimination.

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet havde kompetence til at tage stilling til universitetets indhentelse og behandling af helbredsoplysninger samt eventuelle brud på sundhedslovgivningen og interne regler.

Udfald

Spørgsmål om sundhedslovgivning og interne regler — ikke omfattet af nævnets kompetence

Analyse

Nævnet fastslog, at det behandler klager over forskelsbehandling på grund af blandt andet handicap, race, national og etnisk oprindelse efter forskelsbehandlingsloven. Spørgsmål om tavshedspligt og indhentelse af helbredsoplysninger efter sundhedslovgivningen havde en anden retlig karakter. Det samme gjaldt spørgsmål om overtrædelse af universitetets interne regler.

Juridiske begreber

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.