Træfaldslærerens handicap — Ligebehandlingsnævnet 2016
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
Sagen angik, om en lærer, der efter en arbejdsulykke ikke længere … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Princip
En lægeligt diagnosticeret sygdom eller skade udgør et handicap efter
Generalisering
En langvarig helbredsbetinget funktionsbegrænsning, der påvirker
Analyse
Nævnet tog udgangspunkt i handicapbegrebet, som det er fortolket i Ring/Werge-praksis. Klager bar bevisbyrden for, at der forelå et handicap, og nævnet fandt denne bevisbyrde løftet gennem de
Afgrænsning
En helbredsskade udgør ikke automatisk et handicap alene på grund af en fastsat méngrad. Der
Udfald
Handicap efter forskelsbehandlingsloven — fastslået for rygskaden
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klager blev forskelsbehandlet på grund af handicap ved opsigelsen, herunder om arbejdsgiveren havde opfyldt tilpasningsforpligtelsen.
Princip
Når vurderingen af, om en arbejdsgiver har opfyldt tilpasningsforpligtelsen
Generalisering
Et administrativt ligebehandlingsnævn kan ikke afgøre en
Analyse
Nævnet fandt først, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode handicapbetinget forskelsbehandling, fordi opsigelsen var begrundet i manglende mulighed for at
Afgrænsning
Princippet gælder, når det afgørende tvistige faktum ikke kan fastlægges på grundlag af skriftligt
Udfald
Klagen kunne ikke behandles på grund af behov for mundtlig parts- og vidnebevisførelse
Juridiske begreber
- handicapbegrebet
- funktionsbegrænsning
- bevisbyrde
- tilpasningsforpligtelsen
- forbuddet mod handicapdiskrimination
- bevisførelse
- nævnskompetence
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.