Knægener i hjemmeplejen — Ligebehandlingsnævnet 2016

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

En social- og sundhedshjælper med alvorlige knægener blev opsagt, fordi hun ikke kunne udføre de væsentligste, overvejende knæbelastende … (fortsættes)

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klager havde fortabt sit krav om godtgørelse ved retsfortabende passivitet.

Udfald

Indklagedes indsigelse om retsfortabende passivitet blev ikke taget til følge.

Analyse

Kommunen gjorde gældende, at klager havde ventet mere end tre år og fem måneder efter opsigelsen med at rejse kravet, og at kommunen derfor havde indrettet sig på, at kravet ikke ville blive gjort gældende. Nævnet fandt imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere retsfortabende passivitet.

Afskedigelse

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om kommunen ved at opsige klager som social- og sundhedshjælper forskelsbehandlede hende på grund af handicap i strid med forskelsbehandlingsloven.

Udfald

Opsigelsen var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven; klager fik ikke medhold.

Analyse

Nævnet fandt først, at klagers langvarige knæbegrænsning udgjorde et handicap, og at kommunen på opsigelsestidspunktet burde vide dette på grundlag af de lægelige oplysninger. Opsigelsen på grund af fraværet gav derfor anledning til en formodning om handicaprelateret forskelsbehandling. Kommunen havde imidlertid opfyldt tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Juridiske begreber

• passivitet
• retlig forudberegnelighed
• retsudvikling
• handicapbegrebet
• tilpasningsforpligtelsen
• proportionalitet
• væsentlige arbejdsfunktioner
• bevisbyrde

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.