Sprogbarriere i SOSU-uddannelsen — Ligebehandlingsnævnet 2017
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Arbejdsgiver medhold
Resumé
Sagen angik, om en kommune havde forskelsbehandlet en elev på grund af etnisk oprindelse … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om kommunen udsatte klager for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse ved at ophæve uddannelsesaftalen og efter en ny uddannelsesaftale undlade at godkende hendes praktik 2 med henvisning til hendes sproglige og kommunikative kompetencer.
Udfald
Indirekte forskelsbehandling ved ophævelse af uddannelsesaftalen og manglende godkendelse af praktik 2 — ikke medhold.
Analyse
Nævnet lagde til grund, at kommunen ved flere samtaler havde påpeget sproglige barrierer, og at disse indgik i beslutningen om både at ophæve uddannelsesaftalen og senere ikke at godkende praktik 2. Nævnet anerkendte dermed, at henvisning til sprog kan rejse et spørgsmål om indirekte forskelsbehandling.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om kommunen udsatte klager for chikane på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med hendes uddannelsesforløb, herunder de gentagne samtaler, kritikken af hendes sprog og den manglende godkendelse af praktik 2.
Udfald
Chikane på grund af etnisk oprindelse — ikke medhold.
Analyse
Nævnet gengav lovens definition af chikane som uønsket optræden, der har til formål eller virkning at krænke værdigheden og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Nævnet vurderede imidlertid ikke kommunens mange samtaler og kritik som chikane i strid med loven.
Juridiske begreber
- indirekte forskelsbehandling
- sagligt formål
- proportionalitet
- delt bevisbyrde
- chikane
- krænkelse af værdighed
- saglig vurdering
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.