Hudkløe-sagen — Ligebehandlingsnævnet 2017

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

Sagen angik, om en serviceassistent blev forskelsbehandlet på grund af handicap, da … (fortsættes)

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klager på opsigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, således at afskedigelsen kunne være i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Udfald

Påstået forskelsbehandling på grund af handicap — ikke medhold

Analyse

Nævnet tog udgangspunkt i handicapbegrebet, som omfatter en lægeligt diagnosticeret sygdom, når sygdommen medfører en langvarig arbejdsmæssig begrænsning. Vurderingen skulle foretages på opsigelsestidspunktet. De lægelige oplysninger viste hudkløe og søvnforstyrrelse, men nævnet fandt ikke, at der frem til den første sygemelding var beskrevet særlige begrænsninger i arbejdet. Den nye sygemelding den 28.

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet skulle afvise klagen, fordi sagens faktiske omstændigheder krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Udfald

Afvisningspåstand på grund af behov for mundtlig bevisførelse — ikke taget til følge

Analyse

Arbejdsgiveren gjorde gældende, at sagen krævede mundtlige forklaringer om de faktiske forhold og tilpasningerne i ansættelsesforholdet. Nævnet vurderede imidlertid, at sagen var tilstrækkeligt oplyst gennem de foreliggende oplysninger. Det var derfor ikke nødvendigt at føre parts- eller vidnebevis for at afgøre klagen. Afvisningspåstanden blev på den baggrund ikke taget til følge.

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klager havde fortabt sit krav ved retsfortabende passivitet som følge af tiden mellem afskedigelsen og klagen.

Udfald

Indsigelse om retsfortabende passivitet — ikke taget til følge

Analyse

Arbejdsgiveren gjorde gældende, at klager havde forholdt sig passiv i mere end to år efter afskedigelsen. Nævnet fandt ikke, at tidsforløbet i sig selv havde medført retsfortabende passivitet. Der blev lagt vægt på, at der fortsat var forsøg på at afklare klagers helbredsmæssige tilstand. Nævnet tillagde også betydning, at klagers advokat den 20. april 2015 havde gjort krav gældende efter forskelsbehandlingsloven.

Juridiske begreber

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.