Fleksjoblærerens afskedigelse — Ligebehandlingsnævnet 2018
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Lønmodtager medhold
Godtgørelse: 320.000 kr.
Resumé
Sagen angik, om en lærer i fleksjob var blevet forskelsbehandlet på grund af … (fortsættes)
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagen, selv om klager tidligere havde anlagt en civil sag om afskedigelsen, og selv om indklagede gjorde gældende, at sagen krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Udfald
Afvisningspåstandene forkastet; Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagen.
Analyse
Nævnet fandt, at de rettigheder, der følger af forskelsbehandlingsloven, ikke var implementeret i det overenskomstgrundlag, der gjaldt for ansættelsesforholdet, og at klager derfor kunne indbringe sagen for nævnet. Den tidligere civile sag og dens hævelse førte ikke til retsfortabende passivitet.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om afskedigelsen af klager fra fleksjobbet var i strid med forskelsbehandlingsloven på grund af handicap, herunder om skolen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse og godtgjort, at netop klager måtte afskediges.
Udfald
Afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven; klager fik medhold og blev tilkendt 320.000 kr. i godtgørelse.
Analyse
Nævnet lagde til grund, at klagers kroniske lændesmerter og fleksjobansættelse dokumenterede et handicap, som skolen kendte eller burde kende. Opsigelsens henvisning til, at hun på grund af fleksjobhensynet ikke kunne varetage klasselæreropgaver, udgjorde faktiske omstændigheder, der flyttede bevisbyrden til skolen.
Juridiske begreber
- nævnskompetence
- retsfortabende passivitet
- skriftlig bevisførelse
- handicapbegrebet
- delt bevisbyrde
- tilpasningsforpligtelsen
- proportionalitet
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.