LBN-2019-51543: Bønnepausesagen
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Virksomhed | Behandlingshjemmet |
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
Sagen angik, om et behandlingshjem havde forskelsbehandlet en ansøger på grund af hendes muslimske tro … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klageren blev forskelsbehandlet på grund af religion eller tro i forbindelse med, at behandlingshjemmet ikke ønskede at ansætte hende, og om Ligebehandlingsnævnet kunne afgøre spørgsmålet på det foreliggende skriftlige grundlag.
Udfald
Klagen kunne ikke behandles, fordi sagen krævede mundtlig parts- og vidnebevisførelse
Analyse
Nævnet fandt, at klagerens bøn fem gange dagligt havde en tilstrækkelig nær sammenhæng med hendes religiøse overbevisning til at være beskyttet af forskelsbehandlingsloven. Telefonsvarerbeskeden indeholdt en forbindelse mellem beslutningen om ikke at ansætte hende og bekymringen for hendes bøn, hvorfor klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling.
Juridiske begreber
- forbuddet mod forskelsbehandling
- delt bevisbyrde
- nævnets kompetence
- religionsfrihed
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.