LBN-2019-16668: Eksem-jordemoderen
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
En nyuddannet jordemoder blev afskediget efter at have udviklet kronisk håndeksem, som forhindrede hende … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om jordemoderens kroniske håndeksem udgjorde et handicap efter forskelsbehandlingsloven på tidspunktet for afskedigelsen.
Udfald
Kronisk håndeksem udgjorde et handicap — medhold i dette delspørgsmål
Analyse
Nævnet lagde til grund, at jordemoderens kroniske håndeksem medførte en konkret funktionsbegrænsning, fordi hun ikke kunne anvende de sterile handsker, der indgik i arbejdet. Den faktiske varighed frem til afskedigelsen var kort, men det var ikke afgørende, fordi vurderingen skulle baseres på en prognose. Mulighedserklæringen angav, at der ikke var nogen kur, og at varigheden måtte forventes at være ubestemt.
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om regionen havde opfyldt sin pligt til rimelig tilpasning, således at afskedigelsen af jordemoderen ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.
Udfald
Klagen afvist, fordi spørgsmålet om tilpasningsforpligtelsen krævede mundtlig bevisførelse
Analyse
Nævnet fastslog, at regionen havde kendskab eller burde have haft kendskab til handicapforholdet, og at regionen derfor bar bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen var opfyldt. Nævnet anerkendte, at rimelig tilpasning blandt andet kan bestå i ændring af arbejdsplads, arbejdsmønstre eller opgavefordeling.
Juridiske begreber
- handicapbegrebet
- prognosevurdering
- funktionsbegrænsning
- delt bevisbyrde
- tilpasningsforpligtelsen
- arbejdsgiverens bevisbyrde
- nævnsafvisning
- bevisførelse
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.