LBN-2021-16281: Børneydelses-kompetencen

Udfald: Afvist uden realitetsbehandling

Resumé

En far klagede over, at børne- og ungeydelsen blev udbetalt til barnets mor, og at … (fortsættes)

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet havde kompetence til at tage stilling til påstået forskelsbehandling på grund af køn ved udbetaling af børne- og ungeydelsen til barnets mor.

Udfald

Ligebehandlingsnævnet havde ikke kompetence til at behandle påstanden om kønsdiskrimination ved udbetaling af børne- og ungeydelsen.

Analyse

Nævnet tog ikke stilling til, om den kønsbestemte udbetalingsordning indebar direkte eller indirekte forskelsbehandling. Det afgørende var i stedet, om udbetalingen af børne- og ungeydelsen var en vare eller tjenesteydelse omfattet af direktiv 2004/113/EF og ligestillingslovens § 1 a, stk. 1, nr. 2. Nævnet lagde vægt på, at ydelsen efter lovændringens forarbejder har karakter af en social sikringsydelse.

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet havde kompetence til at tage stilling til, om faren skulle betragtes som part i sagen om udbetaling af børne- og ungeydelsen og dermed have adgang til oplysninger fra Udbetaling Danmark.

Udfald

Ligebehandlingsnævnet havde ikke kompetence til at afgøre, om faren var part i ydelsessagen eller havde krav på oplysninger.

Analyse

Nævnet vurderede ikke selv, om faren var part i ydelsessagen. Det fremhævede alene, at forvaltningslovens § 9, stk. 1, knytter retten til at blive gjort bekendt med sagens dokumenter til den, der er part i sagen, og at en part typisk er den, som afgørelsen er stilet til.

Juridiske begreber

• materiel kompetence
• ligebehandlingsprincippet
• direktivkonform afgrænsning
• sociale sikringsydelser
• partsbegrebet
• aktindsigt
• forvaltningsretlig kompetence
• retlig interesse

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.