LBN-2019-43316: Håndtrykspraktikken
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Lønmodtager medhold
Godtgørelse: 25.000 kr.
Resumé
En muslimsk lærerstuderende fik afbrudt sit praktikforløb, fordi hun af religiøse grunde ikke ville give … (fortsættes)
Uddannelsesaftale
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om en lærerstuderendes praktikforløb var omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Udfald
Praktikforløbet var omfattet af forskelsbehandlingsloven.
Analyse
Nævnet fortolkede forskelsbehandlingsloven i overensstemmelse med beskæftigelsesdirektivet. Direktivet omfatter blandt andet adgang til erhvervsuddannelse og praktisk arbejdserfaring. Læreruddannelsens praktikmoduler var ikke blot et frivilligt element, men en forudsætning for at bestå uddannelsen.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klagerens afvisning af at give hånd til personer af det modsatte køn havde en tilstrækkelig nær og direkte sammenhæng med hendes religion eller tro til at være beskyttet.
Udfald
Klagerens religiøse praksis var beskyttet af forskelsbehandlingsloven.
Analyse
Nævnet tog udgangspunkt i, at beskyttelsen kræver en konkret vurdering af sammenhængen mellem handlingen og religionen. Klageren havde forklaret, at hun ikke måtte have fysisk kontakt med mænd uden for den nære familie af religiøse grunde. Nævnet fandt, at der var en tilstrækkelig nær sammenhæng mellem denne religiøse overbevisning og afvisningen af håndtryk.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om kommunens krav om, at medarbejdere skulle give hånd til alle personer uanset køn, udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.
Udfald
Indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro — medhold.
Analyse
Nævnet fandt først, at håndtrykskravet var tilsyneladende neutralt, men stillede personer med klagerens religiøse overbevisning ringere. Klageren havde derfor påvist faktiske omstændigheder, som udløste den delte bevisbyrde. Nævnet accepterede, at formålet om at sikre ligebehandling mellem kønnene var legitimt, og at et krav om håndtryk til alle var hensigtsmæssigt.
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet skulle afvise sagen, fordi afgørelsen krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Udfald
Afvisningspåstand ikke taget til følge.
Analyse
Kommunen påstod subsidiært sagen afvist med henvisning til uenighed om centrale faktiske forhold. Nævnet vurderede imidlertid, at sagen var tilstrækkeligt oplyst på skriftligt grundlag. Det var derfor ikke nødvendigt at føre mundtlige parts- og vidneforklaringer for at afgøre sagen. Afvisningspåstanden blev dermed ikke taget til følge. Nævnet formulerede ikke en særskilt bevisbyrdefordeling for afvisningsspørgsmålet.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klageren havde krav på godtgørelse for den konstaterede forskelsbehandling.
Udfald
Godtgørelse på 25.000 kr. medhold.
Analyse
Nævnet havde konstateret, at kommunen havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Efter forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1, kunne klageren derfor tilkendes godtgørelse. Nævnet fastsatte beløbet skønsmæssigt med udgangspunkt i praksis og sagens faktiske omstændigheder. Der blev navnlig henvist til karakteren og alvoren af overtrædelsen. Klagerens krav på 40.000 kr.
Juridiske begreber
- lovens anvendelsesområde
- uddannelsesadgang
- beskæftigelsesdirektivets rækkevidde
- religionsfrihed
- beskyttelseskriterium
- religiøs praksis
- indirekte forskelsbehandling
- proportionalitetsprincippet
- delt bevisbyrde
- sagligt formål
- processuel afvisning
- bevisførelse
- nævnets kompetence
- godtgørelsesudmåling
- krænkelseserstatning
- skønsmæssig fastsættelse
Behandlet i vidensbasen
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.