LBN-2020-20567: Autisme- og gymnasiesagen

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

En gymnasieelev med infantil autisme klagede over handicapdiskrimination i forbindelse med SPS-støtte, skolens indsamling af oplysninger, … (fortsættes)

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagen over gymnasiets skriftlige advarsel, når advarslen kunne påklages administrativt, men klageren ikke havde udnyttet klageadgangen.

Udfald

Klagen over den skriftlige advarsel afvist

Analyse

Nævnet konstaterede, at gymnasiet havde tildelt klageren en skriftlig advarsel efter reglerne om studie- og ordensregler. Advarslen angav udtrykkeligt, at den kunne påklages til Undervisningsministeriet. Da klageren ikke havde udnyttet denne klageadgang, var betingelsen for, at Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagen, ikke opfyldt.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om gymnasiets tilrettelæggelse af klagerens studiestøttetimer var direkte forskelsbehandling på grund af handicap.

Udfald

Ingen direkte forskelsbehandling ved tilrettelæggelsen af studiestøttetimerne — klager ikke medhold

Analyse

Nævnet anerkendte, at klageren havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, men fandt ikke, at dette i sig selv viste, at SPS-støtten var diskriminerende tilrettelagt. Støtten svarede til den bevilling, klageren havde fået, og blev leveret af en virksomhed, som bevillingsmyndigheden henviste til.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om gymnasiets indhentelse af oplysninger om klagerens skolegang og løbende drøftelse af det rette skoletilbud indebar direkte forskelsbehandling på grund af handicap.

Udfald

Ingen direkte forskelsbehandling ved indhentelse af oplysninger og drøftelse af skoletilbud — klager ikke medhold

Analyse

Nævnet lagde til grund, at gymnasiet indsamlede oplysninger om klagerens skolegang og drøftede, om gymnasiet var det rette tilbud. Det forhold, at indsamlingen var foranlediget af oplysninger om klagerens diagnose og adfærd, var ikke i sig selv tilstrækkeligt til at vise ringere behandling. Nævnet fandt ikke faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode direkte forskelsbehandling.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om gymnasiets beskrivelse af klageren i studievejledningens journal indebar chikane på grund af handicap.

Udfald

Beskrivelsen i studiejournalen var ikke chikane — klager ikke medhold

Analyse

Nævnet anvendte chikane-begrebet, hvorefter uønsket adfærd skal have til formål eller virkning at krænke værdigheden og skabe et nærmere angivet ubehageligt klima. Nævnet fandt ikke, at journalen havde denne karakter. Journalen blev vurderet som gymnasiets gengivelse af skoleforløbet og dets bekymringer, ikke som en krænkende eller nedværdigende omtale af klageren.

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagepunktet om chikane under det samlede forløb med møder, indsamling af oplysninger, advarsel og tilrettelæggelse af studiestøtte, når spørgsmålet krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Udfald

Klagepunktet om chikane under det samlede forløb afvist på grund af bevisførelsesbehov

Analyse

Det samlede chikane-klagepunkt byggede på uenighed om formålet med og indholdet af flere møder samt om det samlede forløb. Disse forhold havde direkte betydning for, om klageren havde været udsat for en uønsket optræden, der skabte et truende eller ubehageligt klima. Nævnet kunne ikke afklare uenigheden gennem mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.