LBN-2020-29650: Tandlægens aldersbortvisning

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Arbejdsgiver medhold

Resumé

En tandlæge født i 1955 blev bortvist fra en tandlægeklinik og gjorde gældende, at … (fortsættes)

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagen over aldersdiskrimination, selv om der samtidig verserede en retssag mellem parterne om løn og erstatning for uberettiget bortvisning.

Udfald

Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagen om aldersdiskrimination.

Analyse

Lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 2, udelukker som udgangspunkt nævnsbehandling af sager, der verserer ved domstolene. Nævnet vurderede imidlertid, at domstolssagen alene angik efterregulering af løn og erstatning for uberettiget bortvisning. Der var ikke gjort gældende i domstolssagen, at klinikken havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om bortvisningen af klageren var udtryk for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder i strid med forskelsbehandlingsloven.

Udfald

Aldersdiskrimination i forbindelse med bortvisningen blev ikke godtgjort; klageren fik ikke medhold.

Analyse

Forskelsbehandlingsloven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af alder og anvender delt bevisbyrde. Klageren skulle derfor først påvise faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at alderen indgik i bortvisningen. Nævnet lagde vægt på, at bortvisningsbrevet begrundede bortvisningen med konkrete forhold vedrørende behandlinger af familiemedlemmer, betaling og journalføring.

Juridiske begreber

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.