FV-2022-741: 0,89-procentsagen

InstansFaglig Voldgift
Afsagt2022-11-02
OpmandLene Pagter Kristensen
FagforeningForbundet Arkitekter og Designere, JA Jordbrugsakademikerne, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund
Arbejdsgiverorg.DI Overenskomst II (DIO II)
OverenskomstArkitektoverenskomsten, Konstruktøroverenskomsten for Arkitektbranchen og TL-Konstruktør- og teknikeroverenskomsten for Arkitektbranchen 2020-2023
SagstypeIkke relevant

Udfald: Delvist medhold

Resumé

Sagen angik fortolkningen af § 3 a om Særlig Opsparing i tre arkitektbranche-overenskomster, hvor beregningsgrundlaget efter bestemmelsen er 'lønnen … (fortsættes)

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om beregningsgrundlaget for Særlig Opsparing efter § 3 a, jf. § 3, skal beregnes af ethvert andet indkomstskattepligtigt lønbeløb hjemlet i overenskomsten, eller alene af den faste, individuelt aftalte månedsløn.

Udfald

Klagerne fik medhold i påstand a) - Særlig Opsparing skal beregnes af ethvert andet indkomstskattepligtigt lønbeløb hjemlet i overenskomstgrundlaget.

Analyse

Opmanden lagde afgørende vægt på, at § 3's samlede indhold - herunder bestemmelserne om bonus, resultataflønning, engangsvederlag, lønpolitik og lønforhandling - viser, at overenskomsten anvender 'løn' som et bredt begreb, når andet ikke udtrykkeligt fremgår (»hvor andet ikke fremgår af bestemmelsen, anvender den betegnelsen 'løn' som omfattende hele lønnen«).

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Særlig Opsparing efter § 3 a skal beregnes af lønfradrag foretaget i henhold til bruttolønsaftaler efter § 3, stk. 14.

Udfald

DIO II frifundet for påstand b) - lønfradrag i henhold til bruttolønsaftaler skal ikke nødvendigvis indgå i beregningsgrundlaget for Særlig Opsparing, da det ikke var godtgjort, at en undtagelse herfor var overenskomststridig, og klagernes påstand ikke tog højde herfor.

Analyse

Opmanden fandt, at spørgsmålet om bruttolønsaftalers samspil med Særlig Opsparing ikke var nærmere belyst for voldgiftsretten, og at der var vide rammer for, hvad parterne kunne aftale om bruttolønstræk efter § 3, stk. 14 (»der synes at være ret vide rammer for, hvad der kan aftales«). Klagernes stærkeste argument - at § 3, stk.

Juridiske begreber

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.