LBN-2022-13858: Servicehund på universitetet
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Arbejdsgiver medhold
Resumé
Sagen angik, om et universitet havde forskelsbehandlet en studerende med atypisk autisme ved at afskære hende fra … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klager på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Udfald
Handicap i forskelsbehandlingslovens forstand — fastslået
Analyse
Nævnet tog udgangspunkt i, at handicapbegrebet skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Det afgørende var ikke alene diagnosen atypisk autisme, men de konkrete og langvarige begrænsninger, som autismen medførte, herunder angstanfald i sociale og ustrukturerede situationer. De lægelige oplysninger viste samtidig, at servicehunden afhjælpede klagers symptomer.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om universitetets afslag på, at klager kunne medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen, udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Udfald
Indirekte forskelsbehandling konstateret som udgangspunkt, men universitetets rimelige bestræbelser var tilstrækkelige — klager fik ikke medhold
Analyse
Nævnet fandt først, at forbuddet mod hunde i undervisningslokaler kunne stille studerende med handicap ringere, fordi klager havde dokumenteret et behov for hunden for at kunne deltage i undervisningen. Universitetet bar herefter bevisbyrden for, at afslaget var sagligt begrundet, og at midlerne var hensigtsmæssige og nødvendige.
Juridiske begreber
- handicapbegrebet
- langvarig funktionsbegrænsning
- delt bevisbyrde
- indirekte forskelsbehandling
- rimelig tilpasning
- sagligt formål
- proportionalitet
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.