LBN-2023-1161: Minuttet til nævnet
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
En mand klagede over handicapdiskrimination, fordi han ikke blev indkaldt til samtale til en stilling … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med ansøgningen til stillingen som husvært.
Princip
Efter forskelsbehandlingslovens § 7 a skal en ansøger først påvise faktiske omstændigheder, der
Generalisering
En klager skal påvise konkrete omstændigheder, der kan skabe en
Analyse
Nævnet anvendte den delte bevisbyrde ved først at vurdere, om klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling. Det afgørende var, at klagen blev
Afgrænsning
Princippet gælder ikke, hvis klageren ikke kan påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning
Udfald
Klagen om handicapdiskrimination blev afvist; klageren havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling.
Juridiske begreber
- ligebehandlingsprincippet
- delt bevisbyrde
- formodningsregel
- adgang til nævnsbehandling
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.