LBN-2023-6243: Servicemedarbejder-afslaget

Udfald: Afvist uden realitetsbehandling

Resumé

En mand klagede over, at en kommune havde forskelsbehandlet ham ved ikke at ansætte … (fortsættes)

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klager ved afslaget på ansættelse blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse, religion eller tro og/eller køn.

Udfald

Påstået forskelsbehandling ved ansættelse — ikke påvist

Analyse

Nævnet vurderede afslagsbegrundelsen ud fra, om den gav konkrete holdepunkter for, at afslaget var begrundet i et beskyttet diskriminationsgrundlag. Kommunen havde angivet kandidatens kvalifikationer, forudgående kendskab til arbejdet og manglende erfaring hos klager med frivillige foreningsledere og unge som begrundelse.

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne afvise at behandle klagen, fordi det var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold.

Udfald

Klagen afvist uden realitetsbehandling

Analyse

Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning om forskelsbehandling. Da den indledende betingelse for delt bevisbyrde ikke var opfyldt, var der ikke grundlag for at kræve yderligere dokumentation eller en nærmere realitetsvurdering af kommunens beslutning. Nævnet lagde til grund, at det efter fast praksis var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold.

Juridiske begreber

• forbuddet mod forskelsbehandling
• delt bevisbyrde
• direkte forskelsbehandling
• indirekte forskelsbehandling
• procesøkonomi
• nævnets kompetence
• realitetsbehandling
• fast praksis

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.