LBN-2022-22662: Graviditetsforlængelsen
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
Sagen angik, om en arbejdsgiver havde forskelsbehandlet en gravid medarbejder ved ikke … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne træffe afgørelse om, hvorvidt klager var blevet forskelsbehandlet på grund af køn ved ikke at få forlænget sin tidsbegrænsede ansættelse, når afgørelsen krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Princip
Ligebehandlingsnævnet skal afvise en klage, når afgørelsen af, om der
Generalisering
Et administrativt klagenævn kan ikke realitetsafgøre en tvist, når
Analyse
Nævnet redegjorde for ligebehandlingslovens forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling samt reglen om delt bevisbyrde. Nævnet tog imidlertid ikke stilling til, om klager havde påvist faktiske
Afgrænsning
Princippet gælder, når det afgørende faktiske spørgsmål ikke kan afgøres på det skriftlige
Udfald
Klagen afvist på grund af behovet for mundtlige parts- og vidneforklaringer
Juridiske begreber
- ligebehandlingsprincippet
- delt bevisbyrde
- nævns kompetence
- bevisførelse
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.