LBN-2022-10184: Fastelavnsudklædningen

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Lønmodtager medhold

Godtgørelse: 10.000 kr.

Resumé

Sagen angik, om en kommune forskelsbehandlede en Jehovas Vidne ved at kræve, at … (fortsættes)

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne behandle klagen over, at klager ikke fik tilbud om fastansættelse, når spørgsmålet om et tidligere ansættelsestilbud og dets accept krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Udfald

Klagen over manglende tilbud om ansættelse blev afvist.

Analyse

Nævnet fandt, at det var afgørende for spørgsmålet om manglende ansættelse, om klager var blevet tilbudt fastansættelse, og om hun havde accepteret tilbuddet. Parterne afgav modstridende oplysninger om dette. Nævnet lagde vægt på, at spørgsmålene »alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer«. Da sådan bevisførelse ikke kan foretages for nævnet, blev denne del af klagen afvist.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om kommunens krav om, at klager skulle klæde sig ud til fastelavn, udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Udfald

Kravet om udklædning til fastelavn var i strid med forskelsbehandlingsloven; klager fik medhold og blev tilkendt 10.000 kr. i godtgørelse.

Analyse

Nævnet fandt først, at klagers afvisning af udklædning havde en tilstrækkelig nær sammenhæng med hendes religiøse overbevisning til at være beskyttet. Udklædningskravet var tilsyneladende neutralt, men stillede personer med hendes religiøse overbevisning ringere, hvorfor der forelå faktiske omstændigheder, der udløste den delte bevisbyrde.

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.