LBN-2023-85163: Behandlingsplan-sagen

InstansLigebehandlingsnævnet
VirksomhedKommune
SagstypeIkke relevant

Udfald: Afvist uden realitetsbehandling

Resumé

Sagen angik, om en kommune havde forskelsbehandlet en kvinde med PTSD og … (fortsættes)

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om kommunen udsatte klager for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap ved ikke at iværksætte hendes behandlingsplan.

Udfald

Påstået handicapdiskrimination — ikke godtgjort

Analyse

Nævnet tog udgangspunkt i, at direkte forskelsbehandling kræver, at personen på grund af handicap behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation, mens indirekte forskelsbehandling kræver en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis, der stiller personer med handicap ringere.

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne afvise klagen som åbenbart udsigtsløs, fordi klager ikke havde påvist omstændigheder, der gav anledning til at formode handicapdiskrimination.

Udfald

Klagen afvist

Analyse

Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode handicapdiskrimination. Dermed var der ikke grundlag for at gå videre med en egentlig undersøgelse af kommunens forhold. Nævnet henviste til sin faste praksis og fandt det åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold. På den baggrund blev klagen afvist.

Juridiske begreber

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.