LBN-2024-8273: Den forhalede sagsbehandling
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
En mand med oplyst PTSD klagede over, at en kommune havde forskelsbehandlet ham … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kommunen havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sagsbehandlingen.
Princip
Efter handicapdiskriminationslovens § 10 skal klager først påvise faktiske
Generalisering
Den, der påstår diskrimination, skal først påvise faktiske
Analyse
Nævnet tog udgangspunkt i, at direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap er forbudt på de områder, der er omfattet af handicapdiskriminationsloven. Den delte bevisbyrde blev ikke
Afgrænsning
Princippet finder ikke anvendelse til fordel for en klager, der alene oplyser om et muligt
Udfald
Påstået handicapdiskrimination ikke godtgjort
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne afvise klagen, fordi det var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold.
Princip
Ligebehandlingsnævnet kan afvise en klage, når det på baggrund af
Generalisering
En klage kan afvises uden realitetsbehandling, når det på forhånd er
Analyse
Nævnet fandt, at klagen ikke indeholdt oplysninger, der kunne skabe en formodning om handicapdiskrimination. Dermed var der ikke grundlag for at gå videre med
Afgrænsning
Afvisning efter bestemmelsen forudsætter, at det allerede ud fra klagen er
Udfald
Klagen afvist
Juridiske begreber
- forbuddet mod handicapdiskrimination
- delt bevisbyrde
- formodningsreglen
- procesøkonomi
- afvisning
- retlig interesse
Behandlet i vidensbasen
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.