LBN-2022-37719: Autisme- og gymnasiesagen
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
Sagen angik, om en gymnasieelev med infantil autisme var blevet forskelsbehandlet på grund af handicap … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling.
Udfald
Klager havde handicap i forskelsbehandlingslovens forstand
Analyse
Nævnet tog udgangspunkt i, at handicapbegrebet skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Klager skulle godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde en langvarig funktionsbegrænsning. Den lægelige journal dokumenterede infantil autisme og undervisningsmæssige vanskeligheder.
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet kunne realitetsbehandle klagen, når afgørelsen af de påståede forskelsbehandlinger krævede parts- og vidneforklaringer.
Udfald
Klagen afvist på grund af behovet for parts- og vidneforklaringer
Analyse
Nævnet identificerede flere konkrete forhold, hvor parterne var uenige om hændelsesforløbet. Tvivlen omfattede blandt andet, om klager var blevet udstillet, om hun havde fået tilstrækkelig støtte, og hvad der var sket i forbindelse med biologiopgaven og advarslen. Nævnet fandt, at disse spørgsmål kun kunne afklares gennem parts- og vidneforklaringer.
Juridiske begreber
- handicapbegrebet
- ligebehandlingsprincippet
- delt bevisbyrde
- nævnets kompetence
- bevisførelse
- procesforudsætninger
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.