LBN-2024-71339: Samværssagsbehandlingen
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Virksomhed | Familieretshuset |
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
En mand klagede over, at Familieretshuset havde forskelsbehandlet ham på grund af køn under behandlingen … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Familieretshusets sagsbehandling af klagerens sag om samvær indebar direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.
Udfald
Klagen over kønsdiskrimination afvist som åbenbart grundløs
Analyse
Nævnet anvendte ligestillingslovens sondring mellem direkte og indirekte forskelsbehandling og reglen om delt bevisbyrde. Det afgørende var, at der ikke forelå oplysninger, som gav anledning til at formode, at Familieretshusets behandling af samværssagen var begrundet i klagerens køn.
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet havde kompetence til at efterprøve, om den advokat, der varetog barnets mors interesser, var inhabil.
Udfald
Ligebehandlingsnævnet havde ikke kompetence til at efterprøve den påståede inhabilitet
Analyse
Klageren rejste et selvstændigt spørgsmål om habiliteten hos barnets mors advokat. Nævnet vurderede ikke, om advokaten faktisk var inhabil, men afgrænsede sin kompetence. Nævnet fastslog, at det ikke havde kompetence til at efterprøve dette spørgsmål. Habilitetsindsigelsen kunne derfor ikke føre til et andet resultat i Ligebehandlingsnævnet.
Juridiske begreber
- ligebehandlingsprincippet
- delt bevisbyrde
- direkte forskelsbehandling
- indirekte forskelsbehandling
- kompetence
- habilitet
- procesforudsætninger
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.