LBN-2022-38444: Vagtlægevagterne
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Overenskomst | Overenskomst om almen praksis |
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Lønmodtager medhold
Godtgørelse: 50.000 kr.
Resumé
Sagen angik, om en region havde forskelsbehandlet en gravid praktiserende læge og medejer ved ikke … (fortsættes)
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om regionen var omfattet af ligebehandlingsloven som den, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelser om adgang til at udøve et selvstændigt erhverv.
Udfald
Regionen var rette indklagede og var omfattet af ligebehandlingsloven.
Analyse
Nævnet tog udgangspunkt i, at ligebehandlingslovens § 5 omfatter enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelser om adgang til at udøve et selvstændigt erhverv. Regionen traf efter sundhedsloven afgørelser om tildeling af ydernumre til praktiserende læger og havde pligt til at stille vagtlæger til rådighed. Regionen havde desuden gennem sit samarbejdsudvalg godkendt vagtinstruksen for lægevagten.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om regionens regelgrundlag for vagtfritagelse indebar forskelsbehandling, fordi klager ikke konkret havde mulighed for at blive fritaget for lægevagter på grund af graviditet eller graviditets- og barselsorlov.
Udfald
Forskelsbehandling ved regelgrundlaget for vagtfritagelse – medhold til klager.
Analyse
Nævnet fandt, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling. Det skyldtes navnlig, at der ikke var oplysninger om, at hun konkret kunne blive fritaget for vagter på grund af graviditet eller orlov, hverken før eller efter tildelingen af vagterne. Herefter påhvilede det regionen at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om regionen handlede i strid med ligebehandlingsloven ved at fastholde, at klager selv skulle afsætte allerede tildelte vagtlægevagter under graviditetsrelateret sygdom og graviditets- og barselsorlov.
Udfald
Forskelsbehandling ved fastholdelse af klagers eget ansvar for at afsætte vagterne – medhold til klager.
Analyse
Klager gjorde regionen bekendt med både graviditeten, de graviditetsrelaterede gener og den manglende mulighed for at varetage de tildelte vagter. Vagtchefen fastholdt herefter, at klager selv skulle afsætte vagterne, og nævnet fandt derfor, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling.
Juridiske begreber
- ligebehandlingsprincippet
- myndighedens reguleringsansvar
- nævnskompetence
- graviditetsbeskyttelse
- orlovsbeskyttelse
- delt bevisbyrde
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.