LBN-2022-52065: Synshandicap og afvisning
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
Sagen angik, om en medarbejder med central areolar dystrofi var blevet … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klagerens central areolar dystrofi udgjorde et handicap efter forskelsbehandlingsloven på tidspunktet for afskedigelsen.
Udfald
Klager havde et handicap efter forskelsbehandlingsloven.
Analyse
Nævnet tog udgangspunkt i, at handicapbegrebet skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Vurderingen beror på samtlige omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner. De lægelige oplysninger viste, at klagerens sygdom var fremadskridende og varig og medførte konkrete begrænsninger i hendes synsfunktion.
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om nævnet kunne afgøre, om afskedigelsen var forskelsbehandling på grund af handicap, når afgørelsen krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer om arbejdsopgaver og borgerhenvisninger.
Udfald
Klagen afvist, fordi sagen krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Analyse
Nævnet gentog reglen om delt bevisbyrde, men kunne ikke tage stilling til, om klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling. Der var væsentlig tvivl om både klagers arbejdsopgaver og om den påståede nedgang i kommunale borgerhenvisninger. Disse spørgsmål havde direkte betydning for, om afskedigelsen skyldtes omstruktureringer eller klagers handicaprelaterede fravær.
Juridiske begreber
- handicapbegrebet
- ligebehandlingsprincippet
- delt bevisbyrde
- nævnskompetence
- bevisførelse
- afvisning
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.