LBN-2024-99807: Studentermedhjælper-afvisningen
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
Sagen angik, om en statslig administrativ enheds afslag på at ansætte en kvinde som studentermedhjælper udgjorde forskelsbehandling … (fortsættes)
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om Ligebehandlingsnævnet havde kompetence til at tage stilling til, om den statslige administrative enhed havde overtrådt reglerne om fortrinsadgang for handicappede til ledige offentlige stillinger.
Udfald
Ligebehandlingsnævnet havde ikke kompetence til at behandle spørgsmålet om fortrinsadgang.
Analyse
Nævnet afgrænsede udtrykkeligt sin kompetence fra spørgsmål om fortrinsadgang for handicappede til offentlige stillinger. Det blev fastslået, at Ligebehandlingsnævnet ikke kunne tage stilling til, om den offentlige arbejdsgiver havde overholdt disse regler. Klager over manglende overholdelse skulle i stedet indbringes for Ankestyrelsen, som kan udtale sig om den offentlige arbejdsgivers overholdelse.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om afslaget på ansættelse som studentermedhjælper udgjorde forskelsbehandling på grund af køn, etnisk oprindelse, religion og tro, alder eller handicap.
Udfald
Klagen over forskelsbehandling blev afvist som åbenbart ugrundet.
Analyse
Nævnet anvendte reglerne om forbud mod forskelsbehandling ved ansættelse og den delte bevisbyrde. Det afgørende var, om klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afslaget skyldtes et beskyttet kriterium. Nævnet lagde vægt på, at afslaget var begrundet i, at andre ansøgere bedre matchede den profil, indklagede søgte.
Juridiske begreber
- kompetencefordeling
- specialmyndighedsprincippet
- ligebehandlingsprincippet
- forbuddet mod forskelsbehandling
- delt bevisbyrde
- arbejdsgiverens skøn ved ansættelse
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.