LBN-2023-33172: Epilepsi-fratrædelsen
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
Sagen angik, om en fratrædelsesaftale afskar en medarbejder fra at rejse krav efter forskelsbehandlingsloven på grund af … (fortsættes)
Proces og kompetence
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klagerens ophør af ansættelsesforholdet skulle sidestilles med en afskedigelse, og om en endelighedsklausul i fratrædelsesaftalen afskar klageren fra at rejse krav efter forskelsbehandlingsloven.
Udfald
Ophøret sidestillet med afskedigelse; klagen afvist efter flertallets vurdering af endelighedsklausulen.
Analyse
Nævnet kvalificerede ophøret som en afskedigelse, selv om parterne formelt indgik en fratrædelsesaftale. Det afgørende var den nære tidsmæssige sammenhæng mellem advarslen, arbejdsgiverens tilbud om fratrædelsesaftalen og aftalens endelige indgåelse. Flertallet lagde herefter vægt på, at klager var repræsenteret af en juridisk rådgiver fra sin fagforening.
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klageren på tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Udfald
Handicap ikke godtgjort; klager skulle efter mindretallets vurdering ikke have medhold.
Analyse
Mindretallet anvendte handicapbegrebet i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Klager skulle godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde en langvarig funktionsbegrænsning. Testen dokumenterede kognitive vanskeligheder, men klagerens begrænsninger havde på ophørstidspunktet ikke eksisteret længe nok til i sig selv at være langvarige.
Juridiske begreber
- aftalefrihed
- beskyttelsespræceptiv lovgivning
- nævnets afvisningskompetence
- handicapbegrebet
- langvarighedskravet
- prognosevurdering
- bevisbyrde
Behandlet i vidensbasen
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.