LBN-2023-66440: Sprogkrav i akutmodtagelsen
| Instans | Ligebehandlingsnævnet |
|---|---|
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Afvist uden realitetsbehandling
Resumé
Sagen angik, om en region havde forskelsbehandlet en lægesekretærvikar på grund af etnisk … (fortsættes)
Ligeløn og forskelsbehandling
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om klagen over påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse kunne behandles af Ligebehandlingsnævnet, når afgørelsen af, om klagers sprogkundskaber var utilstrækkelige af hensyn til patientsikkerheden, krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Udfald
Klagen afvist på grund af behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer
Analyse
Nævnet beskrev først forskelsbehandlingslovens forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling samt den delte bevisbyrde. Nævnet bemærkede, at regionen havde afbrudt samarbejdet på grund af bekymring over klagers sproglige niveau og den dermed forbundne risiko.
Juridiske begreber
- ligebehandlingsprincippet
- delt bevisbyrde
- nævnets kompetence
- bevisførelse
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.