LBN-2023-85169: Rokeringen under barsel

InstansLigebehandlingsnævnet
SagstypeIkke relevant

Udfald: Lønmodtager medhold

Godtgørelse: 50.000 kr.

Resumé

Sagen angik, om arbejdsgiverens rokering af en kvindelig medarbejder til en anden afdeling under barselsorlov og efter orlov … (fortsættes)

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om arbejdsgiverens beslutning i januar 2022 om at rokere klageren til en anden afdeling under hendes fravær efter barselsloven var i strid med ligebehandlingsloven.

Udfald

Rokering under barselsorlov — i strid med ligebehandlingsloven; klageren fik medhold og 50.000 kr. i godtgørelse.

Analyse

Nævnet lagde til grund, at rokeringen blev besluttet under klagerens barsel, og derfor påhvilede det arbejdsgiveren at bevise, at ændringen ikke helt eller delvis skyldtes hendes fravær. Arbejdsgiveren havde oprindeligt angivet organisatoriske ændringer og klagerens kompetencer som begrundelse, men oplyste senere, at den reelle baggrund var parforholdet med en kollega i samme afdeling.

Ligeløn og forskelsbehandling

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om arbejdsgiverens beslutning den 14. marts 2023 om at rokere klageren til en anden afdeling efter udløbet af hendes barselsorlov var i strid med ligebehandlingsloven.

Udfald

Rokering efter barselsorlov — ikke i strid med ligebehandlingsloven; klageren fik ikke medhold.

Analyse

Nævnet vurderede, at beslutningen den 14. marts 2023 var en ny beslutning truffet efter barselsorlovens udløb. Klageren havde derfor først bevisbyrden for at påvise faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling. Nævnet fandt denne betingelse opfyldt, navnlig fordi arbejdsgiveren kort tid efter klagerens tilbagevenden valgte hende og ikke kæresten til rokering.

Proces og kompetence

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om klagen skulle afvises, fordi sagen var uegnet til skriftlig behandling.

Udfald

Afvisningspåstand på grund af uegnethed til skriftlig behandling — ikke taget til følge.

Analyse

Indklagede gjorde gældende, at sagen var uegnet til skriftlig behandling. Nævnet vurderede imidlertid, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til afgørelse uden mundtlige parts- og vidneforklaringer. Der var derfor ikke behov for yderligere bevisførelse som forudsætning for at tage stilling til de to rokeringer. Afvisningspåstanden blev på den baggrund ikke taget til følge.

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.