FV-2010-20: Den obligatoriske resultatlønskontrakt

InstansFaglig Voldgift
Afsagt2010-10-13
OpmandLene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Jens Kristiansen
FagforeningAC, SKAF, OAO
Arbejdsgiverorg.Finansministeriet, Personalestyrelsen
VirksomhedUndervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen
OverenskomstCFU-forliget 2008 og AC-forliget
SagstypeArbejdsgiverbrud

Udfald: Delvist medhold

Resumé

Sagen angik, om Undervisningsministeriets bemyndigelse og retningslinjer af 1. juli 2008 om resultatlønskontrakter for ledere ved selvejende uddannelsesinstitutioner var i strid med den 'Fælles erklæring om nye lønsystemer', der var indgået som … (fortsættes)

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Undervisningsministeriets pålæg om obligatorisk indgåelse af resultatlønskontrakter for ledere, kobling af merarbejdsvederlag hertil og fastlæggelse af et obligatorisk indsatsområde var i strid med fælleserklæringens pkt. 3 og rammeaftalens § 6.

Princip

Et pålæg om obligatorisk brug af en lokal resultatlønsordning, herunder kobling af

Generalisering

En overordnet myndigheds pålæg om obligatorisk anvendelse af en ordning, der

Analyse

Opmændene lagde afgørende vægt på, at fælleserklæringens pkt. 3 og rammeaftalens § 6 klart forudsætter, at resultatlønsordninger »kan aftales lokalt«, hvilket efter opmændenes opfattelse indebærer

Afgrænsning

Princippet gælder ikke, når den overordnede myndighed kan godtgøre, at et bindende pålæg

Udfald

Medhold til klagerne — overenskomstbrud fastslået for obligatorisk resultatlønskontrakt, merarbejdsbetingelse og obligatorisk indsatsområde.

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Undervisningsministeriets fastsættelse af bindende økonomiske rammer for resultatløn til ledere samt retningslinjer om udbetalingsgrad var i strid med fælleserklæringen om nye lønsystemer.

Princip

En overordnet myndigheds fastsættelse af generelle beløbsmæssige rammer og vejledende krav om

Generalisering

En overordnet myndigheds fastsættelse af generelle beløbsmæssige

Analyse

Opmændene sondrede skarpt mellem bindende procedurekrav (som blev anset for overenskomststridige, jf. det parallelle spørgsmål om obligatorisk kontraktindgåelse) og generelle økonomiske rammer, som

Afgrænsning

Princippet gælder ikke, hvis de fastsatte økonomiske rammer eller

Udfald

Frifindelse for klagernes påstand om brud vedrørende de økonomiske rammer og udbetalingsgraden.

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Undervisningsministeriet skal betale en bod for det fastslåede overenskomstbrud vedrørende obligatorisk resultatlønskontrakt, merarbejdsbetingelse og obligatorisk indsatsområde.

Princip

Et konstateret overenskomstbrud medfører ikke automatisk bod, når der

Generalisering

Et konstateret overenskomstbrud udløser ikke nødvendigvis bod; ved en samlet vurdering kan bod

Analyse

Opmændene fandt et overenskomstbrud, men afviste bodspåstanden med henvisning til, at der havde hersket reel usikkerhed om rammerne for centrale udmeldinger, som ikke fuldt ud var fjernet ved

Afgrænsning

Frifindelsen beroede på en samlet vurdering af flere omstændigheder: usikkerheden om rammerne for centrale udmeldinger, de upåtalte retningslinjer fra

Udfald

Frifindelse for bodspåstanden mod Undervisningsministeriet.

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Finansministeriet, Personalestyrelsen, skal betale en bod for delagtighed i Undervisningsministeriets overenskomstbrud.

Princip

En central myndighed er ikke bodsansvarlig for delagtighed i en

Generalisering

En central myndighed, der efter indsigelse har fået en underordnet

Analyse

Opmændene lagde vægt på, at Finansministeriet reagerede på CFU's påtale ved at få Undervisningsministeriets retningslinjer nedtonet på flere punkter, hvilket blev anset for

Afgrænsning

Princippet gælder ikke, hvis den centrale myndighed passivt har

Udfald

Frifindelse for bodspåstanden mod Finansministeriet, Personalestyrelsen.

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om fælleserklæringen om nye lønsystemer er en del af parternes overenskomstgrundlag, så der kan statueres overenskomstbrud på den.

Princip

En fælleserklæring, som de centrale parter har forhandlet indgående, og som er optaget som bilag

Generalisering

En erklæring, der er forhandlet som en forudsætning for

Analyse

Indklagede havde gjort gældende, at fælleserklæringen efter sprogbrug og fremtrædelsesform var en programerklæring og alene en »trædesten« for forhandlingerne, som der ikke kunne statueres brud på.

Afgrænsning

Afgørelsen angår en erklæring, der var genstand for indgående forhandlinger, blev optaget som

Udfald

Klagerne fik medhold i, at fælleserklæringen om nye lønsystemer er en integreret del af parternes overenskomstgrundlag, som der kan begås overenskomstbrud imod.

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om det modsætningsvis følger af fælleserklæringens pkt. 3, 5. afsnit, at departementer og andre overordnede myndigheder er afskåret fra at komme med bindende udmeldinger til institutionerne om deres anvendelse af nye lønsystemer.

Princip

Fælleserklæringens bestemmelse om, at overordnede myndigheder kan komme med vejledende udmeldinger, kan ikke modsætningsvis forstås som et forbud

Generalisering

En aftalebestemmelse kan ikke fortolkes modsætningsvis til et forbud, som den

Analyse

Klagerne gjorde gældende, at det følger modsætningsvis af pkt. 3, 5. afsnit (overordnede myndigheder »kan komme med vejledende udmeldinger«), at bindende udmeldinger er udelukket. Opmændene afviste

Afgrænsning

Afvisningen af modsætningsslutningen giver ikke overordnede myndigheder fri adgang til bindende udmeldinger: de

Udfald

Klagerne fik ikke medhold i, at overordnede myndigheder generelt er afskåret fra bindende udmeldinger; bindende udmeldinger må dog kun bruges om fornødent og ikke afskære reelle lokale lønforhandlinger.

Juridiske begreber

Behandlet i vidensbasen

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.