FV-2012-83: Legestue-timerne
| Instans | Faglig Voldgift |
|---|---|
| Afsagt | 2013-11-06 |
| Opmand | Jytte Scharling |
| Fagforening | Dansk Musikpædagogisk Forening |
| Arbejdsgiverorg. | KL |
| Virksomhed | Aarhus Kommune |
| Overenskomst | Overenskomsten mellem Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet, FMM, og KL om løn- og ansættelsesvilkår for musikskolelærere |
| Sagstype | Ikke relevant |
Udfald: Delvist medhold
Resumé
Sagen angik musikskolelærere ved Aarhus Musikskole, som havde fået fjernet en del af de fakultative timereduktioner ('kan'-reduktioner) efter overenskomstens § 14, stk. 5 og … (fortsættes)
Overenskomstfortolkning
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om kommunalbestyrelsen efter overenskomstens § 14, stk. 5 og 6, ensidigt kunne beslutte at ophøre med at yde timereduktioner for særlig kvalificeret undervisning og musikalsk legestue, eller om der var opstået en overenskomstudfyldende kutyme, der bandt reduktionerne til overenskomstens egen opsigelsestermin.
Udfald
KL frifundet for FMM's principale påstande om anerkendelse af fortsat ret til timereduktioner; den fakultative ordning kunne ensidigt bringes til ophør, og den opståede lokale kutyme ansås for gyldigt opsagt med virkning fra 1. august 2011.
Analyse
Opmanden lagde afgørende vægt på ordlyden af § 14, stk. 5 og 6, hvorefter kommunalbestyrelsen 'kan' beslutte at yde timereduktion, hvilket efter opmandens opfattelse overlader beslutningen til kommunalbestyrelsens frie skøn (»Efter formuleringen af overenskomstens § 14, stk. 5 og 6, 'kan' kommunalbestyrelsen beslutte at yde timereduktion«).
Løn- og pensionskrav
Retligt spørgsmål
Sagen angår, om ophævelsen af 'kan'-reduktionerne skulle varsles individuelt over for de berørte medarbejdere, og fra hvilket tidspunkt et sådant individuelt varsel skulle regnes.
Udfald
Medarbejderne fik anerkendt krav på individuelt varsel om bortfaldet svarende til den enkeltes opsigelsesvarsel, regnet fra 12. april 2011, med krav på efterbetaling for perioden efter 1. august 2011, i det omfang varslet løb længere.
Analyse
Opmanden fandt, at den mangeårige praksis med timereduktioner havde gjort disse til en del af den enkelte medarbejders ansættelsesvilkår, og at bortfaldet derfor var en så væsentlig ændring, at det skulle varsles individuelt med det for den enkelte gældende opsigelsesvarsel. KL havde påstået, at medarbejderne var individuelt varslet allerede den 10., subsidiært 15., mere subsidiært 16.
Juridiske begreber
- fortolkning af overenskomst
- kutyme og sædvane
- ledelsesretten
- individuelt varsel
- væsentlig vilkårsændring
- ansættelsesretlige varsler
Behandlet i vidensbasen
Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.