FV-2024-971: Storstrømsbroens underbetalte underentreprenør

Udfald: Lønmodtager medhold

Efterbetaling og erstatning: 7.511.000 kr.

Resumé

Sagen angik, om en underentreprenør på Storstrømsbroen systematisk havde underbetalt sine udenlandske ansatte i strid med Bygge- og Anlægsoverenskomsten, dels ved for lidt betalt løn og tillæg til 14 organiserede … (fortsættes)

Løn- og pensionskrav

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om de 14 organiserede medarbejdere har krav på efterbetaling for arbejdstimer og tillæg, som ikke er afspejlet på deres lønsedler.

Udfald

Efterbetalingskravene blev delvist taget til følge - i alt 845.000 kr. ud af de opgjorte 923.297,28 kr. for de 14 medlemmer.

Analyse

Det afgørende for opmandens stillingtagen til hvert enkelt krav var troværdigheden af den pågældende medarbejders forklaring sammenholdt med, om denne var understøttet af en dag-for-dag ført kalender eller anden dokumentation (»der ikke er til at se mening med timerne og deres betaling« på lønsedlerne understøttede flere forklaringer).

Løn- og pensionskrav

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om et efterbetalingskrav for ikke-betalt løn tillige kan omfatte medarbejderens eget pensionsbidrag (egen-delen), eller om det alene kan omfatte arbejdsgiverens andel.

Udfald

DI's indsigelse mod at medregne egen-delen af pensionsbidrag i efterbetalingskravene blev ikke taget til følge.

Analyse

Opmanden lagde afgørende vægt på, at spørgsmålet om egen-delen af pensionsbidrag i et lønefterbetalingskrav ikke tidligere var udtrykkeligt afgjort i retspraksis på overenskomstområdet, men at den anvendte beregningsmetode faktisk havde været fulgt uanfægtet i tidligere sager, herunder FV2020-484. DI's stærkeste argument - at Højesterets dom i UfR 2014.3363 og Tvistighedsnævnets kendelse af 20.

Overenskomstfortolkning

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om der har foreligget grundlag for at aflønne de ansatte efter særlige overenskomstmæssige arbejdstidsordninger (forskudt tid, holddrift) i stedet for Overenskomstens almindelige regler om normal arbejdstid og overarbejde.

Udfald

Arbejdet blev anset for udført efter Overenskomstens almindelige regler om normal arbejdstid og overarbejde, ikke efter særlige arbejdstidsordninger.

Analyse

Det afgørende for opmanden var, at lønsedlernes tillæg for forskudt tid og holddrift ikke i sig selv beviste, at overenskomstens materielle betingelser for sådanne ordninger var opfyldt, og at virksomheden - trods pålæg - hverken fremlagde en arbejdstidsaftale eller nogen oversigt over den faktiske tilrettelæggelse af arbejdet.

Løn- og pensionskrav

Retligt spørgsmål

Sagen angår, om Fagligt Fælles Forbund kan kræve betaling af den besparelse, Virksomheden har opnået ved at underbetale sine øvrige, ikke-organiserede medarbejdere, opgjort ved ekstrapolation fra de 14 organiserede medlemmers forhold.

Udfald

Differencekravet blev delvist taget til følge med 6.666.000 kr. ud af det påståede beløb på 7.318.708,81 kr.

Analyse

Det afgørende for opmanden var, at virksomheden, som havde det fulde kendskab til både den samlede arbejdsmængde og medlemmernes repræsentativitet i forhold til de øvrige medarbejdere, ikke bidrog med nogen oplysninger, der kunne afkræfte klagers antagelser.

Juridiske begreber

• processuel skadevirkning
• bevisbyrde
• oplysningspligt
• passivitet
• kutymedannelse
• fagretlig behandling
• ledelsesretten
• dokumentationsbyrde
• ekstrapolation

Behandlet i vidensbasen

• Bevisbyrde i arbejdsretten
• Differenceprincippet og bodsudmåling ved underbetaling
• Kutyme og fast praksis som retskilde
• Ledelsesretten og dens grænser
• Oplysnings- og orienteringspligter

Analysen er AI-genereret og ikke redaktionelt gennemgået. Afgørelsens egen tekst er kilden.