Fratrædelsesgodtgørelse

Fratrædelsesgodtgørelse er en anciennitetsbetinget ydelse ved ansættelsens ophør og ikke en sanktion for en urimelig afskedigelse. Lovbestemt godtgørelse udløses ved arbejdsgiverens opsigelse eller en uberettiget bortvisning, når medarbejderen har uafbrudt anciennitet i samme virksomhed. Overenskomstmæssige ordninger beror på den enkelte aftale og kræver ofte, at afskedigelsen sker uden medarbejderens egen skyld. Anciennitetsydelser og sanktionsgodtgørelser har forskellige grundlag og udelukker ikke hinanden.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af bruger (bulk — bevist kun markør-indsættelse) · Senest gennemgået 2026-08-07

Blandet praksis (fast praksis: 11, præcisering: 10, ny praksis: 4 — opgjort pr. delspørgsmål) — 23 afgørelser 2011–2026

Retligt spørgsmål

Fratrædelsesgodtgørelse er en ydelse, som en medarbejder med tilstrækkelig lang anciennitet har krav på, når ansættelsen bringes til ophør – efter funktionærlovens § 2 a ved arbejdsgiverens opsigelse eller ved en uberettiget bortvisning, mens de aftalte ordninger i visse tilfælde også dækker medarbejderens egen fratræden. Godtgørelsen er ikke en sanktion for en urimelig eller uberettiget afskedigelse, men en anciennitetsbetinget følge af selve fratrædelsen. Ikke ethvert ophør udløser en fratrædelsesgodtgørelse: både funktionærlovens § 2 a og de aftalte ordninger forudsætter en bestemt udløsende begivenhed, typisk en opsigelse. Denne artikel behandler, hvad der udløser en fratrædelsesgodtgørelse, hvordan den beregnes, og hvornår den består eller bortfalder. To grundlag holdes adskilt: funktionærlovens § 2 a, der giver en lovbestemt godtgørelse ved lang anciennitet, og de mange overenskomstmæssige fratrædelsesgodtgørelser, hvis betingelser og størrelse afhænger af den konkrete aftale. Den skønsmæssige godtgørelse for en usaglig opsigelse eller en uberettiget bortvisning efter funktionærlovens § 2 b – en sanktion for arbejdsgiverens fejl, ikke en anciennitetsydelse – behandles særskilt. Anciennitetsydelsen efter § 2 a udløses derimod også af en uberettiget bortvisning, jf. § 2 a, stk. 2, og hører derfor hjemme her. De to grupper udelukker i øvrigt ikke hinanden: samme ophør kan udløse både en anciennitetsydelse og en sanktionsgodtgørelse.

Retskilde

Fratrædelsesgodtgørelse hviler ikke på ét grundlag. Funktionærlovens § 2 a giver en lovbestemt godtgørelse til funktionærer med tilstrækkelig lang anciennitet og gælder på tværs af aftaleområder. Ved siden heraf indeholder en række kollektive overenskomster deres egne fratrædelsesgodtgørelser med hver deres betingelser og paragrafnummerering.

Udvikling over tid

Grundtrækkene har ligget fast gennem hele perioden: § 2 a-godtgørelsen følger ancienniteten, og de overenskomstmæssige godtgørelser fortolkes efter deres egen ordlyd og formål. Praksis er blevet præciseret på afgrænsede punkter. I 2012 blev en overenskomsts betingelse om at være opsagt uden egen skyld udstrakt til et ansættelsesforhold, der ophørte automatisk efter 4 måneders sygdom uden nogen opsigelse.

Anvendelse på tværs af sager

Mange overenskomstmæssige fratrædelsesgodtgørelser er betinget af, at medarbejderen er opsagt uden egen skyld. Betingelsen har to led.

Konklusion / princip

Gældende ret er, at fratrædelsesgodtgørelse er en anciennitetsbetinget ydelse ved ansættelsens ophør, ikke en sanktion for en urimelig afskedigelse.

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Kravet på fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a gælder kun funktionærer med den lovbestemte kvalificerende anciennitet, og det bortfalder ikke, blot fordi opsigelsen var saglig – men er ansættelsen bragt til ophør ved en bortvisning, forudsætter § 2 a, at bortvisningen findes uberettiget (

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

Er en overenskomstmæssig fratrædelsesgodtgørelse betinget af, at afskedigelsen er sket uden egen skyld, udløses den ikke, hvis de påtalte forhold kan bebrejdes medarbejderen; skyldes opsigelsen arbejdsmangel, driftsmæssige forhold, manglende egnethed eller sygdom, består kravet derimod.