Erhvervsevnetab og erstatningsudmåling efter arbejdsskadesikringsloven

Erstatning for erhvervsevnetab udmåles som forskellen i indtjeningsevne før og efter en arbejdsskade eller efter særlige regler for fleksjob. Tilskadekomne har ret til erstatning svarende til 15 procent, hvis skaden medfører en klar og varig indtægtsnedgang på 5 procent eller derover. En nedgang under 5 procent er bagatelagtig, men tabet behøver ikke at ligge tæt på 15 procent. Arbejdsfri indtægter holdes uden for vurderingen, og fleksjobsporet bortfalder ved statusophør. Forskud kan ydes undervejs, og renter beregnes af bruttobeløbet.

Skrevet med AI-støtte · Fagligt gennemgået af bruger (bulk — bevist kun markør-indsættelse) · Senest gennemgået 2026-08-07

Blandet praksis (præcisering: 5, ny praksis: 4, fast praksis: 2 — opgjort pr. delspørgsmål) — 10 afgørelser 2022–2026

Retligt spørgsmål

Erstatning for tab af erhvervsevne er den økonomisk tungeste ydelse i den lovpligtige arbejdsskadesikring. Den udmåles ikke som et almindeligt erstatningskrav mod en ansvarlig skadevolder, men som en lovbestemt ydelse, hvor arbejdsgiveren ikke behøver at have handlet ansvarspådragende, og hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen træffer afgørelsen. Domstolene kommer ind som prøvelsesinstans, når myndighedernes lovforståelse eller skøn anfægtes — af den tilskadekomne, af organisationen eller af forsikringsselskabet.

Artiklen besvarer de spørgsmål, praksis fra de almindelige domstole har måttet afklare: efter hvilken af lovens to beregningsregler tabet skal opgøres — hovedreglen i § 17 eller fleksjobreglen i § 17 a — og hvad der sker, når den status, der udløste § 17 a, ophører; hvilke indtægter der tæller med, når evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde måles før og efter skaden; hvad der ligger i lovens nedre grænse på 15 pct. og i den bagatelgrænse, grænsen efter forarbejderne skulle værne om; hvornår afgørelsen må være midlertidig, og hvornår der kan ydes forskud undervejs; og hvordan en løbende erstatning omsættes til et kapitalbeløb.

Artiklen dækker alene den lovpligtige ordnings egen udmåling. Spørgsmålet om, hvorvidt en skade overhovedet er en arbejdsskade, spørgsmålet om et culpaansvar for arbejdsgiveren, opgørelsen af de erstatningsposter der følger af erstatningsansvarsloven, og selve årsagsvurderingen efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, ligger uden for artiklen. Adskillelsen følger af praksis selv, hvor retten har henvist årsagsspørgsmålet til en anden bestemmelse end den, der afgør beregningsmetoden.

Retskilde

Retsgrundlaget er arbejdsskadesikringsloven, senest bekendtgjort ved LBK nr. 1279 af 4. november 2025. Erstatning for tab af erhvervsevne er én af lovens ydelser, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, og er en anden post end godtgørelsen for varigt men efter § 18.

Udvikling over tid

Tyngdepunktet ligger i 2024-2026, hvor Højesteret på kort tid afklarede flere af ordningens udmålingsspørgsmål.

Anvendelse på tværs af sager

Praksis er ført ved de almindelige domstole i sager om prøvelse af Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser. Ti af de elleve delspørgsmål er afgjort af Højesteret, det sidste af Østre Landsret; der er ingen byretsafgørelser i materialet.

Uenig og uafklaret praksis

Praksis er entydig på hovedspørgsmålene, men bærer en dissens, tre uafklarede punkter og et spørgsmål, der kun er afgjort i landsretten.

Argumenter, der vandt og tabte

De samme synspunkter er fremført gennem flere sager, og udfaldene tegner fire mønstre.

Konklusion / princip

Erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven forudsætter, at arbejdsskaden har nedsat den tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, og tabet opgøres som forskellen mellem indtjeningsevnen før og efter skaden.

Praktiske implikationer — lønmodtagerside

Rejs kravet om erstatning svarende til 15 pct., selv når den beregnede indtægtsnedgang kun er omkring 10 pct. — det afgørende er, om nedgangen er klar og varig og ligger over ca. 5 pct. Dokumentér varigheden med myndighedernes egne akter: et tidligere fastsat erhvervsevnetab, visitationen til fleksjob og de lægelige og kommunale sagsakter bærer konklusionen om, at tabet er klart og varigt.

Praktiske implikationer — arbejdsgiverside

Byg ikke en indsigelse på, at den tilskadekomnes samlede indtægt er uændret eller steget efter skaden — beror indtægten på ejerskab frem for på en arbejdsindsats, holdes den uden for vurderingen af erhvervsevnen. Undersøg i stedet, om den tilskadekomne fortsat yder en reel personlig arbejdsindsats i virksomheden, for det er den konkrete deltagelse i driften og ikke indtægtens størrelse, der afgør sagen.

Proces, kompetence og frister

Midlertidig eller endelig afgørelse. Er den erhvervsmæssige situation ikke afklaret, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 17, stk. 5, træffe en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab. På fleksjobsporet er det ikke blot en mulighed: efter